SKODA-TEST AF ANDERS HASBJØRN

 

DA BILER ER EN AF MINE STØRSTE FRITIDSINTERESSER, GAV SKODA-IMPORTØREN MIG ÆREN AF AT TESTKØRE DEN FØRST HJEMKOMNE SKODA 105S. DETTE BEFORDRINGSVIDUNDER FRA TJEKKOSLOVAKIET, SKODAKONCERNENS SENESTE UDSPIL, VIL UDEN TVIVL PRÆGE DEN SAMLEDE BILINDUSTRI I ÅRTIER FREMOVER. UNDER LEDELSE AF CHEFINGENIØR ALEXANDER SOUCHKOVSKI, ER DER BRUGT MERE END 44 BILLIONER ARBEJDSTIMER PÅ 105S'EREN, ALT IMENS HELE DEN VESTLIGE BILINDUSTRI, MED TILBAGEHOLDT ÅNDEDRÆT, HAR VENTET PÅ SKODAS TOPTEKNOLOGISKE OG FREMTIDSAVANCEREDE UDSPIL. SÅ I GÅR KOM DEN FØRSTE MODEL TIL LANDET. EN GENNEMGANG AF SAMTLIGE TEKNISKE DATA VILLE FYLDE FOR MEGET, SÅ VI TA'R KUN DE HELT REVOLUTIONERENDE FACTS.

FOR DEN USAGKYNDIGES SKYLD VIL DEN KORTE GENNEMGANG BLIVE FORKLARET LETFORSTÅELIGT.

MOTOREN PÅ 1050 KUBIK, ER UDSTYRET MED EN FLERPLADET SYNTET STABILISERENDE KEIHIN CVK 34, OPHÆNGT I TRANSMISSIONENS UDVEKSLING, DER ER PÅ 7,8412 KG/H3 OSH. EN HÆLDNING FRA PRIMÆRTRANSMISSION C, VEL AT MÆRKE STANDARD M.K.SJ., FØRES VIA EN 32MM HEXOSTAT VIPPEARM DIREKTE TIL DET CENTRALKOMDISEREDE RØRSYSTEM, MED MÅLET 32,4MM, ELLER 2MM MERE END PÅ DEN TIDLIGERE MODEL.

ALT DETTE OVEN I DEN I FORVEJEN LAVE VÆGT PÅ 1310 KG. ET UHØRT GODT VÆGT/KRAFT FORHOLD.

MED BILNØGLERNE I HÅNDEN, OG MED EN SELVTILLID JEG ALDRIG FØR HAR FØLT, GIK JEG UD MOD VIDUNDERET.

BILEN FANDT JEG HURTIGT-EN RUSTRØD ØSTEUROPÆRISK FULDBLODSRACER SKJULES DÅRLIGT BLANDT JAPANSKE RISKOGERE.

DER STOD HUNDREDEVIS AF MENNESKER OMKRING SKODA'EN, OG MANGE BLIKKE FIK JEG FRA SØDE DAMER, DA JEG STEG IND. MEN TESTKØRSLEN SKULLE JO FOREGÅ UDEN PASSAGERER I DETTE UTÆMMEDE VILDDYR.

ET KORT DREJ MED NØGLEN, OG BRØLET FRA EN VILD FORMEL 1 RACER NÅEDE MINE ØRER. KUNNE JEG MAGTE OPGAVEN, KUNNE JEG STYRE SOVJETS TAVSE DRÆBER, SOM NÆR HAVDE TAGET LIVET AF NIKKI LAUDA, OG SOM AF MANGE VAR BLEVET SAMMENLIGNET MED REAGANS RUMFORSVARSPROJEKT, OG SOM GORBATJOV GENTAGNE GANGE HAVDE HAFT SOM TRUMF UNDER NEDRUSTNINGSFORHANDLINGERNE?.

DET IMITEREDE PLASTIKINSTRUMENTPANEL KIGGEDE PÅ MIG MED KOLDE ØJNE I EN TAVS TRUSSEL.

LANGSOMT STYREDE JEG DEN SNORESTYREDE KOBLING I BUND OG FØRTE GEARSTANGEN FREM. MED ET SÆT SATTE RACEREN SIG I BEVÆGELSE, OG JEG FIK MED UALMINDELIG UBEHERSKET KØRSEL BRAGT BILEN OP TIL TILKØRSELSRAMPEN TIL MOTORVEJEN.

EN ONSDAG FORMIDDAG, INGEN BILER OG DESUDEN SKAL DØDEN HAVE EN ÅRSAG .

FØRSTE GEAR, SPEEDEREN PRESSET UD TIL KØLERSYSTEMET, OG SÅ FIK DE 2 1/2 TOMME BREDE DÆK VEJGREB. ENDNU I DAG TAKKER JEG INGENIØRENE FOR DE ACCELERATIONSABSORBERENDE VINYLSÆDER.

BILEN SKØD FREM MED EN FART JEG IKKE TROEDE VAR MULIG-OVERGANGEN TIL 2. GEAR SKETE MED ET SÅDAN RYK, AT DET MANUELT UDTRUKKEDE ASKEBÆGER, SOM IØVRIGT NU ER STANDARDUDSTYR, FLØJ UD GENNEM ET HUL I BILEN. FORFÆRDET KONSTATEREDE JEG AT BILEN NU VAR NÅET DE 100 KM/T KUN 10 MINUTTER INDE I "DE RINGER VI SPILLER". FØLELSEN AF MAGT OG OVERLEGENHED FYLDTE MIG, DA JEG PASSEREDE DEN ENE BIL EFTER DEN ANDEN I MODSATKØRENDE RETNING--EN KEJSER, NEJ EN ZAR PÅ VEJEN, URØRLIG,USÅRLIG MED EN MOTOR KØRENDE PÅ 92 OKTAN OG MED AUTOMATISK TILFØRSEL AF ATMOSFÆRISK LUFT.

EN I FORVEJEN HURTIGT KØRENDE LADA, VISTE SIG FORUDE OG EFTER BARE EN HALV TIMES KØRSEL, OVERHALEDE JEG DENNE. JEG VAR NU OPPE PÅ 125 KM/T OG BILEN RYSTEDE KRAFTIGT UNDER DENNE VOLDSOMME KØRSEL, SÅ KRAFTIGT, AT DEN ELASTIKOPHÆNGTE SÆDEBEKLÆDNING REV SIG LØS OG FORSVANDT UD GENNEM ÅBNINGEN MELLEM DØRENS ØVERSTE KANT OG GUMMILISTEN. TÅBEN I LADA'EN HOLDT SIG TIL HASTIGHEDSGRÆNSEN DA JEG SKRED FORBI MED ET SMIL DER FIK MIN ENE LÆBE TIL AT FALDE NED PÅ PASSAGERSÆDET. JEG HUSKER TYDELIGT FJOLSETS UDTRYK I FJÆSET, DA HAN MED 100 KM/T STEG UD AF BILEN FOR AT UNDERSØGE SIT MOTORSTOP. MIT SMIL VAR NU BLEVET SÅ STORT, AT DET VAR VED AT TAGE UDSYNET FRA MIG OG FØRST I SIDSTE ØJEBLIK SÅ JEG LASTBILEN FORAN MIG. OPBREMSNINGEN VAR KOLLOSAL, DA DE 4 SCO-BREMSER GREB FAT-SIKKERHEDSSELEN SPRANG OMGÅENDE, SAMTIDIG MED AT BAGLYGTERNE FALDT AF UNDER DEN VOLDSOMME VARMEPÅVIRKNING FRA DE STORE 0,3 WATT PÆRER.

SITUATIONEN KOM UNDER KONTROL, OVERBLIK,ERFARING OG RUTINE SAD VED SIDEN AF MIG I PASSAGERSÆDET ELLER DET VIL SIGE I DET ÅBNE HANDSKERUM. SÆDET VAR NEMLIG SPRUNGET LØS UNDER OPBREMSNINGEN.

MED BLODET FYLDT MED ADRENALIN, HAMREDE JEG BILEN NED I 2. GEAR, DER SVAREDE IGEN MED EN ACCELERATION SOM ET PROJEKTIL, SÅ VILDT AT KØLERHJELMEN SPRANG OP OG REV DET MESTE AF TAGET VÆK SOM FORSVANDT I BAKSPEJLET.

HER KØRTE JEG SÅ, UNG MAND I VERDENS HURTIGST PRODUCEREDE SKODA, EN ÅBEN RACER MED VERDENS STØRSTE SOLTAG, OPFYLDT MED EN GLÆDE DER IKKE KAN BESKRIVES, I EN FARTBERUSELSE DER GJORDE, AT JEG OVERSÅ EN 2MM TYK FINERPLADE PÅ VEJEN. FORDÆKKENE RAMTE DEN FRONTALT OG STØDVIRKNINGEN FORPLANTEDE SIG GENNEM HELE BILEN, DER OMGÅENDE SMED GEARKASSEN FRA SIG. DEN NU SKÆVE VÆGTFORDELING FIK BAGHJULENE TIL AT KLAPPE SAMMEN OG FLØJTE OP GENNEM BAGSMÆKKEN.

I VOLDSOM SLINGREN FIK JEG MANØVRERET BILEN IND TIL SIDEN OG TØRREDE SVEDEN AF PANDEN, SUNDEDE MIG OG KIGGEDE PÅ URET.

MIN GUD!!! HVILKEN BIL, HVILKEN TEKNIK, UDSØGT HÅNDVÆRK. PÅ MINDRE END 15 MINUTTER, HAVDE JEG KØRT FRA ESPERGÆRDE TIL AFKØRSLEN VED HUMLEBÆK. EN BIL FOR DEN KRÆSNE, DEN FARTGLADE, TJEKKOSLOVAKIETS TAVSE DRÆBER---SKODA 105S I GUDER!!!!!!!!

home